Sådan gør du, når Google blokerer din mail

Gmail og Google Drev har gjort os sårbare over for det, når Google pludselig ikke vil give dig mere plads til at opbevare dine data. Men så er der heldigvis andre muligheder.

Hov. Hvad skete der lige der? Google har altid været gratis, og var der ikke noget med, at IT-giganten tjener alle sine penge på annoncer i vores mails? Åbenbart ikke nok. Flere og flere oplever pludselig, at de når loftet på de 15 GB data, og så kan man simpelthen ikke fås mere. Og forsøger man at betale for det, lyder beskeden for Google, at det ikke er muligt at betale lige nu. Så er man i knibe, hvis man har gjort det til en vane at gemme alt i Gmail og Google Drev og derfor ikke umiddelbart har et system til at rydde op i det.

Men rydder du ikke op –så begynder Google at sende selv små mails retur til dine kontakter, så du mister din kontakt til omverdenen.

Ligger du lige på kanten, kan det derfor anbefales at viderestille alle mails til en anden konto – og automatisk slette dem i google. Så risikerer du ikke at miste mail.

Oprydning i Gmail er lettest sådan her:

  • Fjern alle dine reklamer. Klik på promoveringer til venstre i mailvinduet. Lige over alle mails kan du vælge en Scroll-menu med ”marker alt”. Herefter tilbyder systemet umiddelbart herunder at markere samtlige dine promoveringer, hvorefter du blot kan klikke på papirkurvs-symbolet – og så er de alle væk. BEMÆRK, at det kan tage lidt tid, så hav tålmodighed.
  • Samme metode kan du bruge på kategorien ”sociale netværk” og ”opdateringer”. Sidstnævnte kan dog være lidt kritisk, da der nogle gange er en kvittering eller anden dokumentation i opdateringen, som du måske ikke vil miste.
  • Samme metode kan også bruges på alt muligt, som du søger på. Prøv eksempelvis at fremfinde alle ulæste mails ved at skrive ”type is unread” i søgefeltet. Så kan du markere alle – og slette dem på præcis samme måde.
  • Et godt tip er at slette alle de store vedhæftninger også. Her kan du søge på ” Larger:10M” for at se mails, der fylder mere end 10 megabyte.
  • Fjern evt. gamle filer også ved brug af ”Before:YYYY/MM/DD”
  • Eventuelt kan begreberne kombineres, så du skriver ” Larger:10M and Before:2015/01/01” og så sletter.
  • Husk nu at tømme din papirkurv også. Tjek, hvad der ligger i den, så du har en fornemmelse af, om det hele er gået, som du forventede.

Du kan læse flere forbrugerhistorier på www.deadlinepress.dk